Beretning af Anja Karina Michele Dige, Nord-Vest Sjælland
Min vildeste oplevelse!! Præstegården i Odsherred skulle vise sig at være en udfordring. Vi nåede at bo der 14 dage, før måtte tilkalde en clairvoyant, grundet åndelig aktivitet.
Gulvene knirkede uden vi gik, dørene smækkede uden vi var i nærheden, bøger røg af hylderne uden berøring. Jeg var overvåget, uden synligt at kunne se nogen. Stemmer kaldte på min mand, hvor kun han var vågen. Vores søn besvimede, uden logisk forklaring. Kulderystelser, træk om benene, låste døre, dyr der forsvandt og berøring blev en (u)naturlig del af hverdagen.
En aften alene, overbeviste mig om at der måtte gribes ind.
Marianne kom dagen efter. Vi fortalte hende kun vi mente, at have åndelig aktivitet og derfor ville styrkes eller slippe vores tro på dette. Jeg husker tydeligt Mariannes første runde i huset. For hver gang jeg hørte hende sige: Aj hvor er det vildt!! Der vidste jeg at det IKKE var os der var skøre! Hun var ikke i tvivl om åndelig aktivitet. Der skulle der laves en husrenselse. Vi håbede så at kunne være i fred. Der tog vi første gang fejl!
Endnu en aften alene, med åndelig berøring på min skulder og pusten i min nakke, måtte jeg grædende vende tilbage til Marianne. Hun lærte mig i telefonen, at beskytte mig selv via “gyldent lys”, men heller ikke her, var jeg tryg og Marianne måtte endnu en gang komme til præstegården. Denne gang med forstærkning. Hun havde en kollega med og her begyndte aktiviteten for alvor at blive intens. Marianne ville nå endnu længere ind til problemet. Det foregik på vores 1 sal, hvor aktiviteten var størst. Vi havde et tomt loftrum hvor jeg faktisk ikke var i stand til at opholde mig, uden at blive både fysisk og psykisk dårlig.
Vi overværede seance med Marianne.
Alt imens hun fortalte, stod jeg og tænkte for mig selv, om jeg nu faktisk troede på alt det her?? I samme sekund vender Marianne sig mod mig og siger: Jeg fornemmer du har et problem med dine hænder, Anja. Du gemmer dem væk, du vil ikke have at folk skal fokusere på dine fingre, men du skal ikke gemme dig på trods af din finger. (Den mellemste finger på min venstre hånd, mangler en negl fra barndommen)!! Hun fortsætter: Jeg ser nogle lyn for dit ene øje og hovedpine (kort forinden hos min læge fik jeg konstateret migræne)!! Desuden, fortæller hun, ser jeg en tidligere skade i din ene hæl, noget der ikke hørte til. (Jeg har fået opereret en nål ud af min ene hæl da jeg var omkring 12 år).
Efter dette kigger Marianne mig direkte i øjnene og med et alvorligt udtryk i ansigtet, spørger hun: Tror du på mig nu??!! Hun vidste altså uden jeg havde sagt noget, at jeg tvivlede. Fra det sekund har jeg ALDRIG tvivlet på hendes evne og kunnen!!
Vi forsøgte at søge oplysninger fra de tidligere beboere i præstegården. Vi fik fat i manden og fortalte ham at vi følte det ikke var som det burde og spurgte derfor om de havde oplevet noget da de boede der?? Han blev helt stille og efter nogle meget lange sekunder sagde han: Det er ikke for at være uhøflig, men vi har lagt alt det der bag os og vi prøver at komme videre. Vi har besluttet os for ikke at tale om det mere.
Marianne ankom trejde gang og sagde at hun ikke var i stand til at fjerne den åndelige aktivitet og der kun var en mulig løsning for os og det var desværre at fraflytte præstegården. Inden Marianne denne gang forsvandt ud af døren, vendte hun sig og gav mig et kram med ordene: Ring altid hvis der er noget og så skal du se at få købt dig en graviditetstest, for I venter jer en baby. Dagen efter tog vi en test. Resultatet af denne, er vores skønne dreng Kian, der nu fylder 6 år til sommer